Tidligere Rødovre-direktør sætter kritisk fokus på talentbegrebet

 

Han er tidligere Rødovre  Mighty Bulls-direktør, har to sønner i det nordamerikanske ishockeygame og er fremdeles aktiv i ishockeyverdenen som rådgiver og iagttager. Og så har 53-årige Billy Adamsen i løbet af den seneste håndfuld år forsket i “talentbegrebet”, som resulterede i, at han i efteråret udgav en bog Demystifying Talent Management – a critical approach to the realities of talent” (udgivet af forlaget Palgrave Macmillan)

Bogen sætter kritisk fokus på begrebet “talent” og bygger på fem års forskning, og kan såmænd uden problemer relateres til ishockeysporten. Skulle man drage en kort konklusion på det store videnskabelige værk, så er det, at Billy Adamsen ganske enkelt er kommet frem til, at talentbegrebet er blevet udvandet så meget, at alt for mange udøvere efterhånden får betegnelsen “talent” i en eller anden forstand. Derfor skal man i stedet beregne en udøvers konkurrenceevne på anden vis. Adamsen foreslår den såkaldte IQC-metode. Den kommer vi tilbage til.
 

• Det er bevist, at mellem to og fem procent i en årgang reelt har et talent udover det sædvanlige, men alligevel er der mange flere, der får betegnelsen “talent”. Begreber som “stort talent”, “naturtalent”, “gudsbenådet talent” bliver brugt i flæng. Talent er blevet et tomt udtryk, som enhver kan lægge sin egen betydning i, siger Billy Adamsen.

•  Vi bilder os ind, at vi ved, at talenter har større chancer for at opnå succes på det højeste sportslige niveau, men mange af “talenterne” har succes med at vinde over en kortere periode, men har sværere ved at opnå succes på længere sigt i konkurrence på højere niveau over en længere periode, tilføjer Adamsen.

•  Fordi du eksempelvis er en god skøjteløber i en tidlig alder og dominerer spillet, vil nogen udpege dig til at være et talent. Men det betyder jo ikke, at du har potentialet til at blive en god ishockeyspiller. Det at være en god skøjteløber er jo blot en af flere nødvendige dele der skal til for at blive en god ishockeyspiller, når du kommer op i juniorårgangen og senere skal præstere som senior, fortsætter Billy Adamsen. Og så er det, vi er tilbage ved IQC-metoden, som er en anden måde at måle en udøvers – eller en ishockeyspillers – evner til at præstere på højeste niveau.

• Man kigger på individet, kvalifikationerne og kompetencer og på, hvordan de tre forhold spiller sammen i en udvikling og hvordan ens IQC matcher de forskellige konkurrencemiljøer (ligaer) i ishockeyens verden

•  Du kigger på individet – som individet nu engang er biologisk og fysisk – og på individets kvalifikationer, altså hvad han kan på og uden for isen. For eksempel på parametre, som kan være god bevægelighed, høj spilintelligens, hurtighed, vilje og disciplin og hvor hurtig han eller hun er til indlæring, siger Billy Adamsen.

•  Kompetencerne er så de tillærte færdigheder, som kan anvendes på og uden for isen. Selv om man deltager i rigtig meget træning og i rigtige mange camps – så betyder det bestemt ikke at man automatisk bliver mere kompetent og opnår flere kompetencer. Og når man så har fundet frem til spillerens IQC så forsøger man ud fra den viden at matche spilleren med den rigtige position og rolle på et hold og de forskellige niveauer og ligaer. Det er vejen til at opnå større succes, lyder det fra den tidligere Rødovre-direktør.

Han fordrer dermed en mere videnskabelig og rationel tilgang til talent og holdsammensætning, end den lette betegnelse “talent”, der ifølge Adamsen er fremherskende i dag.

 

Source: http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/Billy_Adamsen